søndag den 18. juni 2017

Etape 2, dag 3 og 4

Vi har nydt nogle dejlige dage i Roskilde Roklubs hyggelige hus i Sluldelev.

Lørdag morgen blæste det meget fra morgenstunden, såEdit vi sov længe og hyggede og benyttede anledningen til morgenyoga med de 5 tibetanere og lækker morgenmad. 



Ved middagstid gik turen sydpå. Vi ville gerne til Roskilde, men vinden var ikke til det, så i stedet fulgte vi den vestlige kyst i læ for vinden helt ned til Lyndby. Vi spiste frokost ved de to flotte vikingeskibe som ligger der, og roede hjemad i medvind og medstrøm i det smukkeste vejr. En dejlig tur. 



Søndag tog vi afsked med sommerhuset og tog til Frederiksværk. Planen var at vi skulle overnatte i Frederiksværk Roklub, men istedet valgte vi tage tilbage til Hundested. Det blev en lang tur, men en helt fantastisk dag også. 

I morgen sætter vi kurs mod Nykøbing Sjælland hvor Etape 3 overtager båderne. Turen vil foregå unblogged 😉

Hilsen Hold 2




1 kommentar:

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.